Vejen til dansk statsborgerskab

Det kan være svært at finde rundt i reglerne om permanent ophold og dansk statsborgerskab. Her får du svar på spørgsmål, som er særligt relevante for unge, der er født eller opvokset i Danmark.

Forstå din situation

Bliver jeg automatisk dansk statsborger, hvis jeg er født i Danmark?

Nej, det at være født i Danmark giver ikke i sig selv dansk statsborgerskab. Det afhænger blandt andet af dine forældres statsborgerskab og de regler, der gjaldt, da du blev født. Du kan derfor være født og opvokset her og stadig skulle søge om dansk statsborgerskab.

Læs ministeriets regler om børn og dansk statsborgerskab.

Er permanent ophold det samme som statsborgerskab?

Nej. Permanent ophold giver dig ret til at bo i Danmark uden en tidsbegrænset opholdstilladelse, men gør dig ikke til dansk statsborger. Ved en almindelig ansøgning om statsborgerskab skal du som udgangspunkt allerede have permanent ophold.

Læs om kravet til permanent ophold før statsborgerskab.

Hvilke krav skal jeg opfylde for at få dansk statsborgerskab?

Ved en almindelig ansøgning er der blandt andet krav til ophold i Danmark, danskkundskaber, indfødsretsprøve, arbejde og selvforsørgelse. Gæld til det offentlige og strafbare forhold kan også have betydning. Der gælder særlige regler for nogle grupper, så begynd med at undersøge, hvilke betingelser der gælder for dig.

Se ministeriets oversigt over betingelserne.

Unge, uddannelse og særlige regler

Jeg fylder snart 18 år. Hvad skal jeg være opmærksom på?

Tjek, hvornår din nuværende opholdstilladelse udløber. Der findes lempeligere betingelser for permanent ophold for visse unge mellem 18 og 19 år, som har været i uafbrudt uddannelse eller fuldtidsarbejde siden folkeskolens afslutning. Du skal også opfylde andre betingelser. Et sabbatår eller en pause kan have betydning for, om du er omfattet.

Læs Udlændingestyrelsens vejledning til unge mellem 18 og 19 år.

Kan jeg få statsborgerskab, mens jeg er under uddannelse?

Uddannelse tæller som udgangspunkt ikke som beskæftigelse ved en ansøgning om statsborgerskab. Et fuldtidsjob ved siden af studiet kan tælle med, og visse uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelser kan også gøre det. Nogle ansøgere er undtaget fra beskæftigelseskravet eller kan søge dispensation.

Visse unge under 22 år, der kom til Danmark før deres 8-års fødselsdag, kan søge dispensation fra beskæftigelseskravet, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Det kræver en konkret vurdering.

Læs om beskæftigelse, uddannelse og mulighederne for dispensation.

Kan børn under 18 år søge dansk statsborgerskab?

Børn bliver som udgangspunkt danske statsborgere sammen med en forælder, der søger. I bestemte situationer kan et barn søge selvstændigt, blandt andet hvis det ikke har mulighed for at blive dansk sammen med en forælder. Betingelserne afhænger af barnets situation, og tidspunktet for lovens vedtagelse kan have betydning.

Læs om børns muligheder for at få dansk statsborgerskab.

Hvad gælder, hvis jeg er født statsløs i Danmark?

Hvis du er født statsløs i Danmark, kan du være omfattet af særlige regler, hvor du ikke skal opfylde alle de almindelige betingelser. Reglerne afhænger blandt andet af, om du søger før du fylder 18 år, mellem 18 og 21 år eller senere. Der findes særlige ansøgningsskemaer.

Læs reglerne for statsløse født i Danmark.

Ansøgning og ventetid

Hvad er trinene i en ansøgning om dansk statsborgerskab?

Ved en almindelig ansøgning undersøger du først, om du opfylder betingelserne, samler dokumentation og sender ansøgningen til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Hvis ministeriet vurderer, at du opfylder kravene, kan du blive optaget på et lovforslag om indfødsret, som Folketinget skal vedtage.

For de fleste ansøgere er det sidste trin en grundlovsceremoni i kommunen. Hvis du er omfattet af kravet, får du først statsborgerskab, når du har deltaget og opfyldt betingelserne for ceremonien.

Læs Folketingets gennemgang af forløbet.

Hvordan søger jeg, og hvilke dokumenter skal jeg bruge?

De fleste skal søge digitalt med MitID. Nogle grupper, blandt andet visse børn og statsløse født i Danmark, skal bruge særlige skemaer. Dokumentationen afhænger af din situation og kan blandt andet omfatte pas, opholdstilladelse, eksamensbeviser og dokumentation for beskæftigelse.

Find ansøgningsskemaer og dokumentkrav hos ministeriet.

Hvad koster det at søge?

Du skal som udgangspunkt betale et gebyr, når du søger. Beløbet afhænger blandt andet af din alder og af, om du har søgt før. Der er særlige gebyrregler for visse unge, som er født eller opvokset i Danmark. Tjek beløbet, før du sender din ansøgning.

Se de aktuelle gebyrer hos ministeriet.

Hvor længe tager det at få svar?

Ventetiden varierer fra sag til sag. Ministeriets oplyste sagsbehandlingstid er et gennemsnit, og din sag kan tage kortere eller længere tid. Behandling af lovforslaget i Folketinget og en eventuel grundlovsceremoni er også dele af det samlede forløb.

Se ministeriets aktuelle sagsbehandlingstid.

Hjælp og dispensation

Hvad hvis jeg ikke kan opfylde et af kravene?

Undersøg først, om du er omfattet af en undtagelse eller en mulighed for at søge dispensation. Dispensation betyder, at der kan gives en undtagelse fra et krav efter en konkret vurdering. Det er Folketingets Indfødsretsudvalg, der kan give dispensation fra betingelserne i reglerne om naturalisation. Du skal forklare din situation og vedlægge relevant dokumentation.

Læs om betingelserne og mulighederne for dispensation.

Kan jeg skrive til jer med spørgsmål om statsborgerskab?

Ja, du er altid velkommen til at skrive til os, hvis du har spørgsmål om vejen til dansk statsborgerskab eller er i tvivl om, hvor du skal begynde.

Send en mail til osudenfor@gmail.com eller en besked til os på Instagram: @osudenfor. Fortæl gerne lidt om, hvad du er i tvivl om, så vi bedre kan hjælpe dig videre.